23609800
Mindfulness

Praktisk information – MBSR

Mindfulness er den bevidsthed, der opstår, ved at være opmærksom med en bevidst intention i det nuværende øjeblik, uden at dømme
(Jon Kabat Zinn)

Mindfulness inkluderer en kærlig og medfølende kvalitet i måden at være tilstede på; en følelse af åbenhjertighed, venligt nærvær og interesse
(Jon Kabat-Zinn)

Sand mindfulness er gennemtrængt af varme, medfølelse og interesse
(Christina Feldman)

Guidelines for forløbet

Når du møder op i gruppen, har vi følgende guidelines:

• Vi starter og slutter til tiden.

• Vi har alle tavshedspligt. Vi bidrager alle til at skabe et trygt rum. Du er velkommen til at dele dine egne oplevelser og erfaringer med andre, men lad venligst være med at referere til de andre gruppemedlemmers oplevelser og fortællinger.

• Du vælger selv, hvad du gerne vil dele med gruppen. Tal ud fra dit eget perspektiv. ”Jeg” i stedet for ”Man”. Undgå at give råd og vejledning til de andre deltagere. Tit kan vi tro, at vi ved lige, hvad der vil være godt for den anden, men det er bedst, at give den anden plads til selv at finde frem til, hvad der er brug for. Du må selvfølgelig gerne dele, hvad der har hjulpet dig.

• Hav tillid til at du husker det, som er vigtigt. Det er ikke nødvendigt at tage noter i løbet af sessionen.

• Din egenomsorg er vigtig. Tag vare på dine behov, f.eks. toiletbesøg, mad eller et ekstra tæppe eller en pude. Du kan til enhver tid ændre stilling – rejse dig op eller lægge dig ned, hvis du har brug for det.

• Husk at slukke mobilen og hvis du har mulighed for det, så undgå at tjekke den undervejs eller i pausen.

• Hvis du bliver forhindret i at deltage eller bliver forsinket, så giv besked. At vide hvem der kommer, og hvem som er forhindret, giver en tryghed for alle i gruppen.

• Vi er her for at støtte dig igennem forløbet. Har du spørgsmål eller bekymringer, så er du velkommen til at tage fat i os.