Social angst

Social angst, eller socialfobi, er angst for, at andre skal tænke noget dårligt om dig, eller undgåelse af situationer, hvor det ville kunne ske.

Lider du af social angst, og skal vi hjælpe dig?

Måske oplever du angst, hvis du skal sige noget i en større forsamling. Du bliver bange for, at du kommer til at rødme, formulere dig klodset, at du kommer til at gå i stå, og at andre kan se, hvor nervøs du er, og at de vil tænke, at du er svag eller inkompetent.

Social angst (socialfobi) er angst for, at andre skal tænke noget dårligt om dig. Mange med socialfobi prøver at undgå situationer, hvor det ville kunne ske. I rigtig svære tilfælde kan mennesker med socialangst isolere sig helt. Ofte vil personer med social angst opleve, at de ikke får brugt deres evner, og at de ikke kan leve det liv de ønsker.

På Kognitiv Center København tilbyder vi behandling med kognitiv terapi, fordi det er den mest effektive psykoterapeutiske behandling ved alle angstlidelser. I forhold til medicin har kognitiv adfærdsterapi den fordel, at der er mere holdbar effekt, og der er ingen medicinske bivirkninger. Hvis det viser sig, at du også har brug for medicin, måske blot i en periode, hjælper vore speciallæger dig med at finde det helt rigtige.

Hvad er socialfobi?

Socialfobi er angst for at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at komme til at opføre sig pinligt – eller undgåelse af situationer, hvor man forestiller sig, at det ville kunne ske.

Det kan være, at du frygter, at du vil komme til at rødme, ryste på hænderne eller svede voldsomt, eller at du vil kunne blive så angst, at du kommer til at kaste op, eller ikke vil kunne holde dig. Du har måske også tanker om, at andre vil bemærke det, og at de vil tænke negativt om dig, for eksempel at du er svag eller underlig.

Angsten for at komme til at opføre sig pinligt, eller for at andre skal tænke negativt om dig, vil ofte føre til undgåelse af en række sociale situationer. Måske undgår du at sige noget i en større forsamling, eller du undgår at påtage dig fremlæggelser eller præsentationer på dit arbejde.

Det kan også være, at du prøver at undgå, at andre ville bemærke det, hvis du rødmer, for eksempel ved at have en højhalset bluse på, eller at du prøver at undgå, at andre ser det, hvis du kom til at ryste på hænderne, for eksempel ved at holde om et vandglas med begge hænder. Måske prøver du at undgå at komme til at svede ved ikke at have det for varmt, eller du bruger løstsiddende tøj for at andre ikke skal bemærke det, hvis du kom til at svede.

Det er vigtigt at søge behandling for socialfobi

Personer med socialfobi vil ofte opleve, at de ikke kan leve det liv, som de ønsker at leve. Hvis du lider af socialfobi og ikke får kvalificeret behandling, vil lidelsen kunne medføre nedsat livskvalitet. Ofte vil du være tilbageholdende i sociale situationer. Måske får du ikke realiseret dine drømme eller brugt dine evner, som du ellers ville kunne. Derfor er det vigtigt, at du søger kvalificeret behandling.

På Kognitiv Center København har vi erfaring med behandling af såvel lette som svære tilstande af socialfobi, og vi tilbyder samtale med psykolog eller psykiater, ligesom der vil være mulighed for at inddrage dine pårørende, hvis du ønsker dette.

Det kan være, at du har udtalt angst forud for sociale situationer, såkaldt forventningsangst, og det fører måske til, at du overforbereder dig inden situationer ved at tænke en række mulige scenarier igennem og gennemtænke, hvad du skal sige, og hvordan du skal opføre dig.

I selve situationen vil angsten ofte gøre, at dit fokus flyttes væk fra det, du eller andre siger, og at du i stedet har fokus på, hvordan du fremstår, for eksempel om du kommer til at rødme eller svede, eller at du har fokus på, hvad andre mon tænker om dig, hvordan de reagerer, om de virker kritiske og så videre.

Efter at selve situationen er overstået, vil du måske i tankerne gennemgå situationen igen og igen, og måske vil du bebrejde dig selv, at du kom til at rødme, eller at du virkede usikker.

Evas historie

Eva fortæller, at hun som barn altid var lidt genert. I folkeskolen gik hun i en klasse med få elever, og selvom hun var lidt nervøs i forbindelse med præsentationer, gik det nogenlunde. Det blev dog tiltagende svært i de store klasser.

Eva fortæller, at hun kort efter hun startede i gymnasiet, var udsat for, at en lærer stillede sig lige foran hendes bord og blev ved med at spørge hende om et emne, som hun ikke kunne svare på. Hun husker, at hun blev meget nervøs, følte sig varm i hovedet, og at stemmen knækkede over. Bagefter spurgte flere af klassekammeraterne, hvorfor hun blev så nervøs, og enkelte kommenterede, at hun havde været ”knaldrød” i hovedet.

Efterfølgende udviklede Eva en udtalt angst for at skulle opleve noget lignende igen. I resten af gymnasietiden undlod hun så vidt muligt at række hånden op i klassen, og hun blev tilbageholdende i forhold til at deltage i socialt samvær som for eksempel fester. Dog gik det lidt bedre, hvis hun havde drukket lidt alkohol forinden.

Eva læser nu biologi på Københavns Universitet. Hun oplever, at angsten for at komme til at rødme og være pinlig gør, at hun holder sig meget tilbage. Hun spørger aldrig om noget til forelæsningerne, og hun har også svært ved at være aktiv til holdundervisningen og undlader at byde ind med svar på spørgsmål, selvom hun mener, at hun kender svaret.

Hun undgår også i vid udstrækning at deltage i sociale arrangementer, som for eksempel fredagsbaren, selvom hun egentlig gerne ville med. Hvis hun bliver inviteret med til private fester, takker hun som regel nej.

Hvis hun skal præsentere noget, for eksempel ved gruppearbejde, bliver hun voldsom angst allerede inden. I dagene inden kan hun i tankerne, igen og igen, gennemgå hvad hun skal sige og, hvordan hun kan forsøge at undgå at blive rød i hovedet.

I forbindelse med selve præsentationen kan hun opleve, at hun næsten ikke kan holde fokus på det, hun skal sige, fordi hun er så optaget af, hvordan hun fremstår, og om de andre bemærker, at hun er nervøs.

I dagene efter en sådan præsentation har hun ofte, igen og igen, tænkt situationen igennem, og har ofte bebrejdet sig selv, at hun blev så nervøs og at hun ikke kunne håndtere situationen anderledes.

Hvad er forskellen på at være genert og at have socialfobi?

De fleste mennesker vil kunne opleve at have let angst i sociale situationer, og det er helt normalt. Nogle fortæller, at de er lidt generte, når de præsenteres for personer, de ikke kender. Nogle oplevet at blive lidt nervøse, hvis de skal sige noget i en større forsamling, som for eksempel holde en tale.

Men for personer med socialfobi medfører angsten så betydelige gener, at det påvirker funktionsniveauet. Personer med socialfobi vil frygte at blive genstand for andres kritiske opmærksomhed eller for at komme til at opføre sig pinligt, eller de vil undgå situationer, hvor de kunne blive udsat for det. I udtalte tilfælde vil personen opleve at have et lavt selvværd.

Ofte vil angsten ledsages af ansigtsrødmen, rysten på hænderne eller opkastnings- eller vandladningstrang. Selvom personen er forpint af angsten, vil man have en erkendelse af, at angsten eller undgåelsen er overdreven eller urimelig.

Eksempler på symptomer ved socialfobi

• Frygt for, hvad andre synes om dig.
Du er bange for, at andre tænker, at du er svag, dum, kedelig, mærkelig eller underlig.
Du frygter, at andre vil kunne se, at du er nervøs, at du rødmer, sveder, ryster på hænderne, eller at stemmen dirrer.
Du synes, at andre kigger på dig, og forestiller dig, at de synes, at det du siger, er noget sludder.

• Følelse af angst, nervøsitet, usikkerhed, tristhed, ked af det.

• Kropsfornemmelser
Hjertebanken, mundtørhed, sveden, rysten på hænderne, trykken i brystet, uro i maven, kvalme, svimmelhed, rødmen, dirrende stemme.

• Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd
Du undgår sociale situationer, eller du overforbereder dig. Du undlader at spise og drikke, når nogen kigger på dig. Du undgår at sige noget eller taler kun med personer, du kender, du taler lavmælt eller hurtigt. Du prøver at undgå at påkalde dig opmærksomhed, for eksempel ved at have diskret tøj på eller at sætte dig bagerst eller yderligt, og du undgår øjenkontakt.
Du holder om glasset med begge hænder for at skjule, hvis du skulle komme til at ryste på hænderne, eller du går i højhalsede bluser for at skjule, hvis du skulle komme til at rødme, eller du bruger løstsiddende tøj, for at andre ikke vil kunne se det, hvis du skulle komme til at svede.

Hvordan opstår socialfobi?

Det er sjældent muligt at identificere en enkelt årsag til, at en person udvikler socialfobi. Snarere er der tale om et samspil af faktorer, og ofte bruger vi den model, vi kalder stress-sårbarhedsmodellen. Denne model beskriver, hvordan det, at udvikle en angstlidelse som socialfobi afhænger af en kombination af stress og en sårbarhed hos pågældende person.

Hvad vil kunne øge vores sårbarhed? Vi ved, at en del af risikoen for at udvikle angstlidelse er genetisk, dvs. man kan være arveligt disponeret for sygdom. Det betyder, at hvis man har forældre eller søskende med angstlidelser, så vil risikoen for, at man selv kan udvikle en angstlidelse være større.

Hvis vi tidligt i vores liv udsættes for utryghed, kritik, afvisning, eller måske ligefrem omsorgssvigt, vil det også kunne gøre os mere sårbare for at kunne udvikle en angstlidelse senere i livet.

Mange personer med socialfobi vil kunne fortælle om traumatiske oplevelser fra barndommen eller ungdommen. Måske har man oplevet, at man som barn ”bar på en stor hemmelighed”, måske oplevede man, at et eller andet forhold i familien var meget skamfuldt, og man forsøgte at dække over dette. Eller man har i skolen været udsat for mobning, har oplevet at være blevet holdt udenfor, at føle sig anderledes eller forkert. Måske er man blevet systematisk drillet for noget, man ikke kunne ændre, for sit udseende, fordi man brugte briller, eller måske fordi ens familie havde en anden baggrund end de fleste af kammeraternes. Sådanne oplevelser vil kunne øge risikoen for, at man udvikler socialfobi i forbindelse med en aktuel belastning.

Aktuel stress, eller belastning, kan for eksempel være store livsomskiftninger, skoleskift eller en ny arbejdsplads, nye jobfunktioner, at flytte til et nyt område. Måske oplever man nye og højere krav i sit arbejdsliv eller i skolen.

Personer, som har udviklet socialfobi, vil ofte kunne genkende sig i ovenstående sårbarheds og stressfaktorer.

Hvordan behandles socialfobi med kognitiv terapi?

I starten af et behandlingsforløb med kognitiv terapi, vil vi, sammen med dig, prøve at få et overblik over, hvordan du oplever, at lidelsen påvirker dig. I hvilke situationer mærker du til angsten? På hvilken måde viser angsten sig? Hvad er det angsten forhindrer dig i at gøre? Dernæst vil vi sammen identificere dine behandlingsmål. Hvad ville du gerne have skulle være anderledes? Hvad vil du gerne kunne?

I det videre behandlingsforløb er der flere hovedstrategier:
• Vi arbejder med din tænkning
Vi vil arbejde med at identificere og udfordre uhensigtsmæssige tankemønstre, som for eksempel tanken ”Hvis andre kan se, at jeg er nervøs, vil de tænke, at jeg er inkompetent”. Vi vil blandt andet aftale små adfærdseksperimenter, hvor vi undersøger sandhedsværdien af sådanne tanker.

• Vi arbejder med din adfærd
Vi arbejder undersøger de ting, du gør på grund af angsten. Undgåelsesadfærd, som for eksempel at undlade at deltage i fredagsbar, og sikkerhedssøgende adfærd, som for eksempel at holde sig for sig selv, eller drikke af et glas med begge hænder, vil bidrage til at holde angsten ved lige. Derfor vil vi sammen undersøge adfærden og planlægge, hvordan du gradvist kan gøre de ting, der nu udløser angst, såkaldt gradvis eksponering.

• Vi arbejder med dit fokus
Vi arbejder med, at du flytter dit fokus væk fra dig selv og over på at være nærværende i situationen. Hvis vi bruger for mange kræfter på at fokusere på os selv, forstærker og fastholder vi angsten. Når vi fokuserer på, hvordan vi fremstår, om vi er ved at rødme osv., øger det angsten, og samtidigt er det svært at være helt tilstede i for eksempel en samtale. Derfor vil vi arbejde med, hvordan du, i sociale situationer, kan flytte dit fokus fra dig selv og i stedet være mere tilstede i situationen.