23609800
Generaliseret angst

Generaliseret angst

Generaliseret angst er en vedvarende anspændthed, bekymringstendens og ængstelse over for hverdags begivenheder og problemer, og angsten er ikke begrænset til særlige situationer.

Har du bekymringstendens, er du næsten altid angst, nervøs og anspændt og har du brug for hjælp til at blive mindre fanget af dine bekymringer?

Kender du til næsten konstant at være bekymret? Har du bekymringer for dit eget eller dine pårørendes helbred, for om de kommer til skade, for om du mister dit job, om du kommer for sent? Har du en strategi med altid at være forberedt ved at forvente det værste? Og kan du også blive bekymret for om du bliver syg af altid at være bekymret? Måske oplever du at bekymringerne er ledsaget af en række angstsymptomer, som hjertebanken, svedtendens, kvalme eller uro i maven, anspændthed mm.

Personer, som lider af generaliseret angst, er hele tiden mere eller mindre angste, nervøse og anspændte. De har mange bekymringer for om de selv eller deres nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. Udover konstant anspændthed, bekymring og ængstelse har mennesker med generaliseret angst ofte et eller flere af angstsymptomerne svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, hjertebanken eller trykken i brystet, fornemmelse af åndenød, sved, tørhed i munden eller synkebesvær, rysten på hænderne, kvalme eller uro i maven, muskelspændinger og snurrende eller sovende fornemmelse i for eksempel fingrene.

Kognitiv terapi er vist at være effektivt mod generaliseret angst (Sundhedsstyrelsens Referenceprogram for angstlidelser hos voksne – 2007). Andre studier har vist at det at træne at have en anden relation til tankerne, at kunne iagttage sine tanker uden at blive så fanget af dem, også er hjælpsomt. Det at ”tanker er bare tanker” er centralt i de former for kognitiv terapi, som man kalder 3. generation kognitiv terapi. Eksempler på 3. generations kognitiv terapi er mindfulness, Acceptance and Commitment Therapy og Metakognitiv terapi.

Hvis det er relevant for dig, har du mulighed for at deltage i et mindfulnesskursus.