23609800

Hvordan hjælper vi dig?

På Kognitiv Center København har vi specialiseret os i behandling af stress, angst, OCD, depression, belastningsreaktioner, livskriser, ADD/ADHD samt i parterapi.

Vores behandlingsforløb starter med en indledende samtale med en psykolog, en psykoterapeut eller en psykiater. Målet med samtalen er, at du og din behandler i fællesskab får en forståelse for hvad du har brug for hjælp til for at komme videre.

Måske oplever du at være i en livskrise, at du har svært ved at finde meningen med livet og er i tvivl om det er den rigtige vej du har valgt eller du har en fornemmelse af at du ikke lever det liv du gerne vil.

Måske oplever du og din partner problemer i parforholdet, at I ofte havner de samme negative mønstre, når I har konflikter, at I misforstår hinanden eller at I savner nærhed og intimitet.

Det kan også være at du har været udsat for store belastninger eller svære livsændringer og derfor har du brug for hjælp til at komme videre.

Måske kontakter du os fordi du livet igennem har oplevet problemer med koncentration og opmærksomhed og derfor ønsker en udredning for opmærksomhedsforstyrrelse.

Hvis du kontakter os på grund af stress, angst eller depressive symptomer vil vi opfordre dig til at deltage i vores informationsmøde Viden om stress, angst og depression. Her vil du få information om disse lidelser og om de forskellige behandlingsmuligheder. Du kan drøfte deltagelse i informationsmøderne med vores sekretær på telefon 23 60 98 00 eller med din behandler ved den indledende samtale.

Efter den indledende samtale vil vi sammen med dig planlægge dit behandlingsforløb, så det passer til netop dine behov. Vi har specialiseret os i behandling med psykoterapi, primært kognitiv adfærdsterapi herunder nyere retninger som metakognitiv terapi , compassion fokuseret terapi , Acceptance and Commitment Therapy (ACT), samt mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) og Mindfulness baseret intervention (MBI).

Ud over individuel terapi tilbyder vi også gruppeterapi for angst og gruppeterapi for depression. Ved stresssymptomer vil du kunne deltage i mindfulness baseret stress reduktion (MBSR) eller Mindfulness baseret intervention (MBI).

Ofte vil det være en hjælp at inddrage de pårørende i behandlingen.

Får du brug for medicin hjælper vore speciallæger med at finde det helt rigtige til dig.

Kognitiv terapi

Vi har specialiseret os i behandling med kognitiv terapi.

Mindfulness

Mindfulnesstræning er en træning i at leve sit liv helt og fuldt.

Belastningsreaktioner

Parterapi

Emotionsfokuseret parterapi (EFT) hjælper i arbejdet med at løse problemer i parforholdet.

Viden om stress, angst og depression

Undervisning og information om behandlingsmuligheder

Pårørende

Hvis det er relevant kan vi inddrage dine pårørende.

Medicin

Vore speciallæger hjælper dig, hvis du får brug for medicin.