Aktivitetsskema

Aktivitetsskemaet bruges tidligt i forløbet ved kognitiv terapi for depression. Skemaet bruges til at give patient og terapeut en fælles forståelse for, hvordan patientens hverdag ser ud lige nu. Skemaet giver et øjebliksbillede af patientens hverdag. Når skemaet præsenteres for patienten er det vigtigt at forklare ovenstående rationale. Et retvisende øjebliksbillede af, hvordan patientens hverdag ser ud lige nu er en vigtig forudsætning for at kunne planlægge hjælpsomme adfærdsændringer.

  1. Første uge – registrering af aktiviteter: Det er hensigtsmæssigt at terapeut og patient sammen udfylder en del af skemaet, for eksempel med gårdagens aktiviteter, inden patienten selv skal bruge skemaet derhjemme. Det kan være en god idé at drøfte hvordan chancen for at patienten får lavet hjemmearbejde kan øges. Det kan for eksempel være ved at patienten laver en reminder på mobiltelefonen hver aften, eller ved at Aktivitetsskemaet placeres på natbordet, så hun husker det.
  2. Ved næste session kan patient og terapeut sammen reflektere over hvilke oplysninger Aktivitetsskemaet giver. “Når du nu ser på det skema du har udfyldt, hvad springer så dig i øjnene, hvad hæfter du dig ved?” Patient og terapeut analyserer sammen skemaet. Måske viser skemaet at der er perioder med for eksempel inaktivitet eller at patienten tværtimod er mere aktiv end hun troede. Det næste skridt er at analyser, hvordan de enkelte aktiviteter påvirker patientens humør. Som altid er det hensigtsmæssigt at terapeut og patient sammen udfylder en del af skemaet, for eksempel med evaluering af hvordan gårdagens aktiviteter påvirkede patientens humør, inden patienten selv skal skemaet på denne måde derhjemme. For hver aktivitet evalueres om aktiviteten påvirkede humøret positivt (pil opad), negativt (pil nedad), eller om humøret var uændret (ingen pil eller en vandret pil).
  3. Ved den følende session kan patient og terapeut sammen reflektere over hvilke oplysninger Aktivitetsskemaet giver. Hvilke aktiviteter påvirkede humøret positivt og hvilke påvirkede humøret negativt? Det næste skridt er at ændre på forholdet imellem aktiviteter der påvirker humøret positivt og aktiviteter der påvirker humøret negativt og skemaet bruges til at planlægge dette. Hvis det påvirkede humøret positivt at gå en lang tur, hvilke tidspunkter i ugen kan patienten da planlægge at gøre dette? Hvad skal der til for at øge chancen for at hun får det gjort, for eksempel at aftale at gå sammen med en god veninde eller med kæresten.

Kognitive skemaer:

 Sagsformulering
 Den kognitive diamant 
  Aktivitetsskema
  3-kolonneskema 
  4-kolonneskema
  Adfærdseksperiment

Aktivitetsskema

Aktivitetsskemaet bruges tidligt i forløbet ved kognitiv terapi for depression. Skemaet bruges til at give patient og terapeut en fælles forståelse for, hvordan patientens hverdag ser ud lige nu. Skemaet giver et øjebliksbillede af patientens hverdag. Når skemaet præsenteres for patienten er det vigtigt at forklare ovenstående rationale. Et retvisende øjebliksbillede af, hvordan patientens hverdag ser ud lige nu er en vigtig forudsætning for at kunne planlægge hjælpsomme adfærdsændringer.

  1. Første uge – registrering af aktiviteter: Det er hensigtsmæssigt at terapeut og patient sammen udfylder en del af skemaet, for eksempel med gårdagens aktiviteter, inden patienten selv skal bruge skemaet derhjemme. Det kan være en god idé at drøfte hvordan chancen for at patienten får lavet hjemmearbejde kan øges. Det kan for eksempel være ved at patienten laver en reminder på mobiltelefonen hver aften, eller ved at Aktivitetsskemaet placeres på natbordet, så hun husker det.
  2. Ved næste session kan patient og terapeut sammen reflektere over hvilke oplysninger Aktivitetsskemaet giver. “Når du nu ser på det skema du har udfyldt, hvad springer så dig i øjnene, hvad hæfter du dig ved?” Patient og terapeut analyserer sammen skemaet. Måske viser skemaet at der er perioder med for eksempel inaktivitet eller at patienten tværtimod er mere aktiv end hun troede. Det næste skridt er at analyser, hvordan de enkelte aktiviteter påvirker patientens humør. Som altid er det hensigtsmæssigt at terapeut og patient sammen udfylder en del af skemaet, for eksempel med evaluering af hvordan gårdagens aktiviteter påvirkede patientens humør, inden patienten selv skal skemaet på denne måde derhjemme. For hver aktivitet evalueres om aktiviteten påvirkede humøret positivt (pil opad), negativt (pil nedad), eller om humøret var uændret (ingen pil eller en vandret pil).
  3. Ved den følende session kan patient og terapeut sammen reflektere over hvilke oplysninger Aktivitetsskemaet giver. Hvilke aktiviteter påvirkede humøret positivt og hvilke påvirkede humøret negativt? Det næste skridt er at ændre på forholdet imellem aktiviteter der påvirker humøret positivt og aktiviteter der påvirker humøret negativt og skemaet bruges til at planlægge dette. Hvis det påvirkede humøret positivt at gå en lang tur, hvilke tidspunkter i ugen kan patienten da planlægge at gøre dette? Hvad skal der til for at øge chancen for at hun får det gjort, for eksempel at aftale at gå sammen med en god veninde eller med kæresten.

Kognitive skemaer:

 Sagsformulering
 Den kognitive diamant 
  Aktivitetsskema
  3-kolonneskema 
  4-kolonneskema
  Adfærdseksperiment

Kognitive skemaer:

 Sagsformulering
 Den kognitive diamant 
  Aktivitetsskema
  3-kolonneskema 
  4-kolonneskema
  Adfærdseksperiment

Aktivitetsskema

Aktivitetsskemaet bruges tidligt i forløbet ved kognitiv terapi for depression. Skemaet bruges til at give patient og terapeut en fælles forståelse for, hvordan patientens hverdag ser ud lige nu. Skemaet giver et øjebliksbillede af patientens hverdag. Når skemaet præsenteres for patienten er det vigtigt at forklare ovenstående rationale. Et retvisende øjebliksbillede af, hvordan patientens hverdag ser ud lige nu er en vigtig forudsætning for at kunne planlægge hjælpsomme adfærdsændringer.

  1. Første uge – registrering af aktiviteter: Det er hensigtsmæssigt at terapeut og patient sammen udfylder en del af skemaet, for eksempel med gårdagens aktiviteter, inden patienten selv skal bruge skemaet derhjemme. Det kan være en god idé at drøfte hvordan chancen for at patienten får lavet hjemmearbejde kan øges. Det kan for eksempel være ved at patienten laver en reminder på mobiltelefonen hver aften, eller ved at Aktivitetsskemaet placeres på natbordet, så hun husker det.
  2. Ved næste session kan patient og terapeut sammen reflektere over hvilke oplysninger Aktivitetsskemaet giver. “Når du nu ser på det skema du har udfyldt, hvad springer så dig i øjnene, hvad hæfter du dig ved?” Patient og terapeut analyserer sammen skemaet. Måske viser skemaet at der er perioder med for eksempel inaktivitet eller at patienten tværtimod er mere aktiv end hun troede. Det næste skridt er at analyser, hvordan de enkelte aktiviteter påvirker patientens humør. Som altid er det hensigtsmæssigt at terapeut og patient sammen udfylder en del af skemaet, for eksempel med evaluering af hvordan gårdagens aktiviteter påvirkede patientens humør, inden patienten selv skal skemaet på denne måde derhjemme. For hver aktivitet evalueres om aktiviteten påvirkede humøret positivt (pil opad), negativt (pil nedad), eller om humøret var uændret (ingen pil eller en vandret pil).
  3. Ved den følende session kan patient og terapeut sammen reflektere over hvilke oplysninger Aktivitetsskemaet giver. Hvilke aktiviteter påvirkede humøret positivt og hvilke påvirkede humøret negativt? Det næste skridt er at ændre på forholdet imellem aktiviteter der påvirker humøret positivt og aktiviteter der påvirker humøret negativt og skemaet bruges til at planlægge dette. Hvis det påvirkede humøret positivt at gå en lang tur, hvilke tidspunkter i ugen kan patienten da planlægge at gøre dette? Hvad skal der til for at øge chancen for at hun får det gjort, for eksempel at aftale at gå sammen med en god veninde eller med kæresten.
Bestil tid online
Ring 23 60 98 00