Skema til adfærdseksperiment bruges til at forberede et adfærdseksperiment. I kognitiv terapi bruges adfærdseksperimenter til at teste sandhedsværdien af patientens overbevisninger om dem selv, andre og verden, så patienten på baggrund heraf kan konstruere mere hensigtsmæssige overbevisninger.

Ved planlægningen af et adfærdseksperiment skal patient og terapeut gøre sig følgende klart: hvad der er formålet med eksperimentet, hvilken overbevisning der skal testes og hvordan den kan testes, dvs. hvordan man vil vide om den er sand eller falsk?

For eksempel kan en patient med panikangst have en overbevisning “jeg vil ikke kunne klare at blive svimmel uden at besvime”. Et formål med et adfærdseksperiment kunne da være at teste denne overbevisning, og den kunne testes ved at udsætte sig for at blive svimmel (for eksempel ved at dreje rundt og hyperventilere) og det patienten skulle holde øje med ville være om hun reelt besvimede.

Skema til adfærdseksperiment bruges til at forberede et adfærdseksperiment. I kognitiv terapi bruges adfærdseksperimenter til at teste sandhedsværdien af patientens overbevisninger om dem selv, andre og verden, så patienten på baggrund heraf kan konstruere mere hensigtsmæssige overbevisninger.

Ved planlægningen af et adfærdseksperiment skal patient og terapeut gøre sig følgende klart: hvad der er formålet med eksperimentet, hvilken overbevisning der skal testes og hvordan den kan testes, dvs. hvordan man vil vide om den er sand eller falsk?

For eksempel kan en patient med panikangst have en overbevisning “jeg vil ikke kunne klare at blive svimmel uden at besvime”. Et formål med et adfærdseksperiment kunne da være at teste denne overbevisning, og den kunne testes ved at udsætte sig for at blive svimmel (for eksempel ved at dreje rundt og hyperventilere) og det patienten skulle holde øje med ville være om hun reelt besvimede.

Skema til adfærdseksperiment bruges til at forberede et adfærdseksperiment. I kognitiv terapi bruges adfærdseksperimenter til at teste sandhedsværdien af patientens overbevisninger om dem selv, andre og verden, så patienten på baggrund heraf kan konstruere mere hensigtsmæssige overbevisninger.

Ved planlægningen af et adfærdseksperiment skal patient og terapeut gøre sig følgende klart: hvad der er formålet med eksperimentet, hvilken overbevisning der skal testes og hvordan den kan testes, dvs. hvordan man vil vide om den er sand eller falsk?

For eksempel kan en patient med panikangst have en overbevisning “jeg vil ikke kunne klare at blive svimmel uden at besvime”. Et formål med et adfærdseksperiment kunne da være at teste denne overbevisning, og den kunne testes ved at udsætte sig for at blive svimmel (for eksempel ved at dreje rundt og hyperventilere) og det patienten skulle holde øje med ville være om hun reelt besvimede.