23609800
Mindfulness

Uge 6: Kommunikation – at lytte og tale med bevidst nærvær

Øvelser

Formel meditation

• Hver anden dag siddende meditation. Lyt til lydfilen med forskellige fokusområder for opmærksomheden.
• Hver anden dag skift mellem kropsscanning, liggende yoga eller stående yoga.

Nærvær i hverdagen

• Læg mærke til dine måder at kommunikere med dig selv på – læg mærke til tendensen til at vurdere og evaluere og se om det er muligt at møde dig selv med venlighed og uden at dømme.
• Læg mærke til hvad du tager ind, og hvilke reaktioner og effekter, det har på dig (mad, drikke, mobil, TV, sociale medier, nyheder, naturen, samtaler osv.).

Hovedbudskaber

• Vi kommunikerer dagligt igennem ord, tegn, skrift, mimik, tone, gestus, handlinger, lyde og billeder. Det er også kommunikation at være tavs eller ikke gøre noget.
• Når vi er stressramte eller i perioder føler os belastede, bliver vores kommunikation med os selv og andre farvet. Vi kan have tendens til at være mere undvigende eller aggressive og vores fokus kan blive mere rigidt, snævert og negativt.
• Vi kan blive bevidste om vores kommunikationsmønstre og i vores hverdag øve os i at lytte og tale med bevidst nærvær.
• Igennem mindfulness træningen opbygger vi kropsforankring, der kan være et vigtigt ståsted, når kommunikationen med andre er vanskelig.
• I kommunikationen med os selv og andre er den ikke-dømmende holdning den vigtigste grundholdning at øve.

Uge 6: Træning i den kommende uge

“Indsigt har to punkter:
At iagttage og se klart”.

Mindfulness træning er en stående invitation til at blive ved med at observere uden at skulle analysere som det første. Vores utålmodighed og trang til at forstå, til at “komme videre”, “løse” eller “lave fremskridt” kan nogle gange komme i vejen for at se tingene, som de er.

Igennem mindfulness træningen får vi direkte erfaring med at se tanker som tanker, følelser som følelser, lyde som lyde. Alt hvad vi oplever, hvad end det er behageligt, neutralt eller ubehageligt, er foranderligt. Vi ved det godt, men det kan i første omgang være en skræmmende opdagelse. At “den eneste konstant er forandring” inviterer os til igen og igen at slappe af, slippe, favne usikkerheden og med bevidst nærvær ride på livets små og store bølger.

Den tjekkiske digter Rainer Maria Rilke skriver:

“Let everything happen to you. Beauty and terror.
Just keep going. No feeling is final.”

-RAINAR MARIA RILKE-

Ud af mindfulness træningen, hvadend vi laver kropsscanning, yoga, åndedrætsmeditation, gåmeditation eller træner nærvær i hverdagsaktiviteter, opstår og forstærkes den kropslige forankring (embodiment).
At “komme hjem til kroppen” og “være tilstede i kroppen” giver et ståsted, hvorfra vi kan betragte tanker og følelser. Et ståsted, hvortil vi kan vende tilbage, hvis vi kommer ud af balance, når kommunikationen er vanskelig eller når vi følelsesmæssigt er under pres. Et ståsted, som er der i alt dets flygtighed.

Mindfulness træning er relationel – det handler om forholdet til os selv, til andre og til verden. I denne uge fortsætter vi undersøgelsen af, hvordan vi kommunikerer indadtil og udadtil. Vi inviteres til at være opmærksomme på, hvordan vi taler til os selv og hvad vi tager ind (mad, drikke, sociale medier, TV osv.), og hvilke effekter det har på os. Selvkritik, selvfordømmelse og usunde vaner kan være mere sårende og skadelige, end vi aner.
Den ikke-dømmende holdning i mindfulness træningen er den vigtigste grundholdning at øve i denne uge.

Uge 6: Vidensdeling

Kommunikation er en naturlig del af livet. Al adfærd, hvad end det tager form af ord, tegn, skrift, mimik, tone, gestus, handlinger, lyde eller billeder er former for menneskelig kommunikation. Den østrigske pskykolog Paul Watzlawick peger på, at vi mennesker “ikke kan ikke kommunikere”. Selv det at være tavs, selv det intet at gøre, er en måde at kommunikere et budskab eller en holdning på.

Kommunikation er en kompleks proces, hvor vi hver især deltager på vores egen unikke måde og med vores eget unikke sæt af erfaringer, egenskaber og oplevelser. En naturlig konsekvens heraf er, at en situation, et begreb eller en oplevelse kan have forskellige meninger for forskellige mennesker. En sandhed, som vi nemt kan komme til at glemme.

I kommunikationen med et andet menneske spiller nærvær en central rolle. Vi har alle forskellige erfaringer med at blive mødt og set af et andet menneske med nærvær – og med fravær. Nærværet er livsgivende og helende. Fraværet skaber ofte frustration og konflikt.

Mindfulness træningen giver os mulighed for at opdage, når vi selv er fraværende – det kan være i form af tankevandringer (“jeg skal huske at købe tandpasta i eftermiddag”) eller fastlåste forestillinger om os selv (“jeg kan aldrig finde ud af noget”) eller om andre (“han er altid så negativ”) – og med bevidst nærvær slippe og bringe fokus tilbage for eksempel til samtalen eller til emnet, der diskuteres. Vi kan med andre ord bruge færdighederne fra mindfulness træningen til at øve os i at være tilstede, lytte og tale med bevidst nærvær. Det gælder både i forholdet til andre og i forholdet til os selv.

Menneskelig kommunikation kan være vanskelig, og selvom der ikke er to identiske konflikter, lader det til, at der findes fælles genkendelige mønstre for stressende kommunikation, både når den optrappes, og når den afspændes og åbner sig. Else Hammerich, stifter af Center for Konfliktløsning, peger på, at der er måder, sprog og handlinger, som åbner og lukker for andre mennesker… at vi har et valg… jo mere bevidste vi bliver om vores egne mønstre overfor konflikter, jo mere reelt bliver det valg.

Tre typiske reaktioner på stressende kommunikation er undvigelse, svare aggressivt eller at møde konflikter åbent.
I undvigelsen ligger konfliktskyheden, det at bøje af, glatte ud, ignorere, aflede, tavshed, undskylde samt det at bruge sarkasme for at komme væk fra situationen. I undvigelsen kan der indadtil være en tendens til at blive selvkritisk og selvfordømmende.

I aggressionen ligger tendensen til straks at se “den anden” som fjende. Vi svarer agressivt, når vi angriber, truer og taler hårdt tilbage. Når vi bruger sarkasme for at nedkæmpe eller eliminere “fjenden”, er det også aggressionen, som har fat i os.

Alle former for aggression og undvigelse afskærer fra dialog, trapper konflikter op og gør, at vi som mennesker fjerner os fra hinanden.

Konflikter kommer også til udtryk i vores sproglige handlinger. Vores kommunikation bliver mere stressende, når vi burger “du-sprog”, “er ovre på den andens banehalvdel”, afbryder, bebrejder, fokuserer på fortiden og går efter personen.

“Konfliktløsning drejer sig ikke om at give efter, men om at respektere sig selv og stå ved sine værdier, ligesom man skal respektere den andens ret til at være anderledes.”
-ELSE HAMMERICH-

Mindfulness træningen og den øgede bevidsthed om vores egne automatiske og vaneprægede reaktioner, giver os en mulighed for mere bevidst at vælge at møde konflikter åbent. Vi kan øve os i et sprogbrug, der afspænder og åbner. Det at bruge “jeg-sprog”, “at blive på egen banehalvdel”, at lytte til ende, være interesseret og komme med åbne spørgsmål, være konkret, fokusere på nutid/fremtid og udtrykke egne ønsker, er veje til at trappe konflikter ned og nærme os hinanden som mennesker.

Vi kan øve os i at kommunikere på fredelig vis med os selv og verden omkring. Èt sted at starte er at begynde at lytte åbent og opmærksomt til os selv og andre. Som John Fox peger på i sit digt, så kan det “når nogen virkelig lytter til os”, være transformerende og helende.