23609800
ADHD

Opmærksomhedsforstyrrelse – ADHD og ADD

ADHD er en psykisk funktionsnedsættelse, hvor hjernens evne til at regulere aktivitet, impulskontrol og opmærksomhed er påvirket. Det kan vise sig ved opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. ADD er opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet og kaldes også for ”stille ADHD”.Læs mere om udredning for ADHD/ ADD i Kognitiv Center København

Har du mistanke om at du har ADHD eller ADD og har du brug for hjælp?

Måske oplever du, at tankerne flyver rundt, uden at du får tænkt en tanke til ende, og at det er svært at holde fokus. Måske oplever du, at du har svært ved at koncentrere dig, og at du nemt bliver forstyrret og afledt af andre, af uro eller noget du får øje på.

Det kan være, du har svært ved at komme i gang med ting, du skal have gjort, let kommer til at gøre noget andet end det, der var meningen, eller at du bliver urolig og begynder at snakke eller rejse dig. Eller at du kigger ud ad vinduet og glemmer det der blev sagt, så andre fortæller dig, at du virker fraværende. Måske har du tendens til at fortabe dig i detaljer. Det kan også være, at du glemmer aftaler eller forlægger dine ting.

Hvis man har en opmærksomhedsforstyrrelse vil man kunne nikke genkendende til en række af ovenstående symptomer og nogle af symptomerne vil have været tilstede allerede fra før skolealderen.

I Kognitiv Center København har vi stor erfaring med udredning og behandling af både ADHD og ADD, vi er eksperter inden for området og underviser både praktiserende læger og kommende psykiatere i udredning og behandling af lidelsen. Vi tilbyder desuden et gruppeforløb, da mange med ADHD og ADD har stor glæde af at lære mere om håndtering af hverdagens udfordringer sammen med andre i samme situation.

Hvad er ADHD og ADD?

ADHD viser sig ved opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Personer med ADHD har en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der styrer opmærksomheden, den motoriske aktivitet og impulsivitet.  ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. På dansk kaldes diagnosen for ´Hyperkinetisk forstyrrelse´.

ADD er opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet og står for Attention Deficit Disorder. Ved ADD er de tydeligste symptomer oftest koncentrationsbesvær og uopmærksomhed.

Det er individuelt hvordan ADHD kommer til udtryk, men oftest vil det gøre, at man har svært ved at koncentrere sig og holde opmærksomheden, og at man jævnligt udsætter opgaver. Måske har du også svært ved at sidde stille eller tie stille, eller svært ved at planlægge og udføre opgaver eller aktiviteter. Det kan også være at du oplever uro i kroppen, utålmodighed eller glemsomhed.

Mange er desuden hyperaktive og impulsive, og vanskelighederne opleves i sådan en grad, at det er en væsentlig belastning for trivslen og for evnen til at fungere i forskellige sammenhænge. F.eks. er der mange med ADHD og ADD, som har det svært i større sociale sammenhænge. Det kan være du har oplevet, at det kan være svært at holde koncentrationen og følge med i samtaler. Det kan gøre det svært at være opmærksom på andres behov og reaktioner. For når man har ADHD, har man tit svært ved at være opmærksom på det, man selv gør, samtidig med at man er opmærksom på andres reaktioner.

Samtidig har nogle med ADHD svært ved at læse andre, og derfor kan det komme som en overraskelse, at andre er irriterede. Det kan også være, at du bliver utålmodig eller har svært ved at sidde stille, på grund af en indre følelse af uro eller rastløshed, eller at du har tendens til at tale meget og måske lidt højlydt. Ofte vil samtalen være lettere under fire øjne, hvor der ikke er andre stimuli, end personen du sidder sammen med.

Når man har ADHD, er det typisk også vanskeligt at dæmpe impulser. Måske oplever du, at du kommer til at handle inden du får tænkt dig om, eller gøre noget som du senere fortryder. For nogle kan det ligefrem føre til farlige situationer, hvor man tager nogle chancer uden at nå at overveje konsekvenserne. For unge med ADHD, kan det eksempelvis være at køre for hurtigt, eksperimentere med rusmidler eller havne i småkriminalitet.

Nogle oplever også mange følelsesmæssige udsving eller at man let bliver vred. Det kan føre til konflikter og skænderier.

Symptomer på ADHD

ADHD er en medfødt forstyrrelse, og symptomerne viser sig før 7-årsalderen. De findes i forskellige sværhedsgrader fra let til moderat og svær. Hvordan symptomerne viser sig er individuelt, og det kan også ændre sig i løbet af livet. Voksne med ADHD har ofte lært at kompensere for nogle af deres vanskeligheder i hverdagen, derfor er symptomerne oftest mest tydelige i nye og ukendte situationer, eller situationer hvor rammerne eller strukturen er uklare.

De symptomer som ses ved ADHD kan inddeles i tre grupper:
• Uopmærksomhed og koncentrationsvanskeligheder
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet

Uopmærksomhed og koncentrationsvanskeligheder

Opmærksomheden er forstyrret når man har ADHD, og mange oplever, at det kan være svært at strukturere hverdagen, og at udfordringer med planlægning og prioritering af dagligdags ting, kan gøre at det er svært at holde styr på og at ting ikke bliver gjort. Det kan vise sig ved at man:
• Er uopmærksom på detaljer eller laver sjuskefejl
• Har svært ved at fastholde opmærksomheden om opgaver
• Virker uopmærksom i samtaler
• Har svært ved at følge instruktioner til ende eller få gjort opgaver færdige
• Har svært ved at tilrettelægge arbejde eller aktiviteter
• Undgår eller bryder sig ikke om opgaver der kræver vedvarende koncentration
• Mister eller forlægger ofte ting
• Bliver let distraheret af ydre stimuli
• Er glemsom i hverdagsaktiviteter
For at opfylde kriterierne for symptomet uopmærksomhed, skal man have mindst 6 af ovenstående punkter.

Hyperaktivitet

For at opfylde kriterierne for symptomet hyperaktivitet, skal man have mindst 3 af nedenstående punkter.

• Har svært ved at holde hænder og fødder i ro eller sidder uroligt på stolen
• Forlader ofte sin plads i situationer, for eksempel under møder eller ved bordet
• Føler sig ofte rastløs
• Har svært ved at være stille
• Er ofte i gang hele tiden eller taler meget

Impulsivitet

For at opfylde kriterierne for symptomet impulsivitet, skal man have mindst 1 af nedenstående punkter:
• Svarer før spørgsmål er afsluttede
• Har svært ved at vente på at det bliver ens tur
• Afbryder eller trænger sig på
• Taler for meget

ADHD gennem livet

Man kan have ADHD uanset om man er barn, ung eller voksen. Man er sandsynligvis født med forstyrrelsen, og oftest kommer den til udtryk i løbet af barndommen, mens den fortsætter ind i voksenlivet hos ca. halvdelen. Mange får dog først konstateret forstyrrelsen som voksne, selvom man i løbet af livet kan have oplevet, at det var svært at gå i skole, svært at få sociale relationer til at fungere eller svært at have et arbejde.

En del personer med ADHD har oplevet at blive skældt meget ud og irettesat eller drillet igennem deres barndom. Det kan give en følelse af at være anderledes eller forkert, som nogen gange kan forværre problemerne og føre til fx angst, lavt selvværd eller depressive symptomer. ADHD kan også give indlæringsvanskeligheder, som kan gøre det faglige i skolen svært.

Problemerne med koncentrationen kan gøre, at det kan være svært at lære noget nyt og få det overblik der skal til, hvilket både kan være problematisk i skolen og i voksenlivet i forbindelse med ens arbejde. Det kan også opleves som en følelse af, at ens hoved hele tiden er på overarbejde uden at det er muligt at tage en pause fra det, og nogle beskriver en oplevelse af at få flere tanker i hovedet på samme tid, som gør det umuligt at finde ud af hvad man skal gøre og giver en handlingslammelse i øjeblikket.

Nogle får stillet en ADHD eller ADD diagnose allerede som barn, men en del får først stillet diagnosen som voksne. Det kan nogle gange være fordi man først får mistanken, når en eller flere af ens børn har fået diagnosen, så man først kommer til udredning herefter, eller det kan være, at forstyrrelsen er blevet overset – evt. på grund af andre psykiske vanskeligheder. Det viser sig nemlig, at flere end 85 procent med ADHD samtidig har mindst én anden psykisk lidelse, og at ADHD symptomerne derfor let kan blive overset.

Det er vigtigt at søge behandling for ADHD

Personer med ADHD vil ofte opleve, at de ikke kan leve det liv, som de ønsker at leve. Hvis du lider af ADHD og ikke får kvalificeret behandling, vil lidelsen kunne medføre nedsat livskvalitet, fordi mange ting i hverdagen kan være svære at få til at fungere. Mange voksne med ADHD har svært ved at komme til tiden og overholde aftaler, og det kan gå ud over ens relationer.

Måske oplever du, at det er svært at planlægge og færdiggøre større opgaver på dit studie eller arbejde. Faktisk viser undersøgelser, at voksne med ADHD har kortere uddannelser, er ansat i kortere perioder, tjener mindre og skifter hyppigere arbejdsplads end andre. Desuden er risikoen for at havne i kriminalitet større. Forskning viser, at en ud af fire indsatte i fængsler har ADHD. Måske får du heller ikke realiseret dine drømme eller brugt dine evner, som du ellers ville kunne. Derfor er det vigtigt, at du søger kvalificeret behandling.

I Kognitiv Center København har vi stor erfaring med udredning og behandling af ADHD og ADD. Vi tilbyder samtaler med psykolog og psykiater, og ofte vil det være en fordel at inddrage dine pårørende. Derudover underviser vi fagpersoner som psykologer, praktiserende læger og psykiatere i udredning og behandling af lidelsen.

Sygdomme der ses sammen med ADHD

De psykiske sygdomme, der oftest optræder sammen med ADHD hos voksne er angstlidelser, depression, personlighedsforstyrrelser og misbrug. Der er også undersøgelser der peger på, at autisme og bipolar lidelse hyppigere ses hos voksne med ADHD end hos andre voksne.

Børn og unge med ADHD kan mange gange udvikle andre psykiske lidelser i løbet af deres opvækst. Mere end 85 procent af personer med ADHD har en eller flere andre diagnoser samtidig. 60 procent har to eller flere. Oftest ses tillægsdiagnosen adfærdsforstyrrelse, som kommer til udtryk ved grænseoverskridende adfærd, sociale vanskeligheder, problemer med venner og vanskeligheder med opdragelsen. Børn har ofte også indlæringsvanskeligheder, angst og motoriske vanskeligheder, ligesom misbrug ses hos en del unge.

Adfærdsforstyrrelser og misbrug ses typisk drenge, hvor piger oftere får depression og angstlidelser.
Søvnforstyrrelser er ligeledes almindelige når man har ADHD. Selvskade er heller ikke ualmindeligt, og der findes studier som peger på, at der kan være sammenhæng mellem ADHD og øget dødelighed. Det skyldes hovedsageligt selvmord eller risikoadfærd, som gør, at personer med ADHD oftere er involveret i trafikuheld og ulykker end andre, der ikke har ADHD.

Forskning har vist, at risikoen for misbrug, kriminalitet og ulykker mindskes, hvis personer med ADHD er i medicinsk behandling.

Kan jeg gøre noget for at undgå at få eller forværre ADHD?

Der er intet du kan gøre for at undgå at få ADHD. Sandsynligvis er du født med lidelsen, da den overvejende er genetisk betinget (omkring 80 %). Med andre ord er er stor del af risikoen for at få ADHD arvelighed, og vi ved, at hvis forældre har symptomer, vil deres børn have omkring 25 % risiko for at få ADHD. Miljøfaktorer spiller dog også en rolle, da børn, der er født for tidligt eller med lav fødselsvægt, er i betydelig forhøjet risiko for at få ADHD.

Men med viden om sygdommen og den rette støtte og behandling er det muligt at mildne eller forebygge de symptomer og følger der kan være og blive bedre i stand til at klare hverdagen med uddannelse, arbejde, familie og socialt liv, og samtidig forbedre mulighederne for at bruge dine evner, præstere bedre og gå efter de drømme du har i livet.

Opmærksomhedsforstyrrelse – ADHD og ADD

ADHD er en psykisk funktionsnedsættelse, hvor hjernens evne til at regulere aktivitet, impulskontrol og opmærksomhed er påvirket. Det kan vise sig ved opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. ADD er opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet og kaldes også for ”stille ADHD”.

Læs mere om udredning for ADHD/ ADD i Kognitiv Center København