Mindfulness
Mindfulness har betydet en positiv ændring i min måde at gå til tingene på, at se og forstå.
Meditationsøvelserne bruger jeg stadig stort set hver dag - og det har jeg tænkt mig at fortsætte med. Det klarer min hjerne og forhindrer, at jeg mister fodfæstet i situationer, hvor jeg på den ene eller anden måde er under pres / skal præstere.
Meditationerne hos dig var intense. Det var let at holde fokus, og der var ikke så meget tankeflugt (som der kan være, når jeg gør det alene derhjemme).
Jeg føler, at jeg har fået taget hul på en tilgang til livet, som jeg ikke har tænkt mig at slippe igen - at jeg har fået et værktøj til en positiv forandring - til en venlighed over for mig selv. Og at det er blevet givet mig af en person, som ved, hvad han taler om, som har en sjælden indsigt og kan dele ud af det - og ikke er bange for at gøre nænsomt opmærksom på, at man kan taget lidt fejl af og til.
Venlig hilsen
S.K.
Mindfulness
Tak for kurset, som jeg har haft stor glæde af. Det har væsentligt styrket min ledelsesmæssige kompetance.
Med venlig hilsen
KL
Mindfulness
Jeg deltog i mindfulness kurset, der løb fra jan 2010 og frem.
Jeg var meget glad for kurset. Det var heldigvis muligt for mig at følge det og lave øvelserne og praksis, så jeg fik optimalt udbytte af det. Det vil måske også interessere dig at vide, at jeg har fulgt det op og laver mindfulness meditationer dagligt, som jeg er overordentlig glad for. Jeg har oplevelser af ændringer på et dybere plan i min bevidsthed, og det er meget spændende. Det hjælper mig meget og er udfordrende
Alt i alt er jeg meget glad for alt det, du har formidlet, og som jeg
synes, du gjorde rigtig godt! Jeg sender dig ofte de bedste tanker med
taknemmelighed :-).
Sommetider vender jeg tilbage til kursusmaterialet og læser en eller flere sider igen eller hører CD-en, fordi jeg bliver opmærksom på en ny vinkel eller andet perspektiv eller måde/teknik. Det er godt at have i baghånden.
Venlig hilsen
B.B.
Angst
Da jeg fik angst, vendte det op og ned på mit liv. Det var et chok.
Det kom første gang en aften, hvor jeg skulle sove. Jeg fik hjertebanken og uro i hele kroppen og det snurrede i mine hænder og fødder. Jeg fik vejrtrækningsbesvær og troede jeg var ved at blive kvalt, troede jeg var ved at blive sindssyg og blev bange for at dø.
Dagene efter var bare et stort angstanfald med tilbagevendende tanker om at blive sindssyg.
Lægen ordinerede sovepiller til mig, så jeg kunne falde i søvn og glemme det, men hver gang jeg vågnede, kom det tilbage med fuld styrke. Jeg havde ingen kontrol og det styrede min hverdag fuldstændig.
Når jeg ikke havde kontrol, turde jeg ikke gøre bare de mest almindelige ting, og min hverdag skrumpede voldsomt ind med min undgåelsesadfærd. Jeg var konstant bange og det var det eneste der fyldte mit hoved.
Jeg tænkte hele tiden på, at jeg var alvorlig syg og at jeg havde en depression. Det skræmte mig endnu mere og medførte eksistentiel angst, angst for at dø, for ikke at udrette nok og for ikke at kunne nyde livet.
Hele mit liv var fyldt med angst eller angsten for angsten.
Da jeg kom i behandling, fik jeg redskaber til at hjælpe med at bearbejde angsten. Jeg fik en forståelse for, hvad angst er og hvordan jeg kunne forholde mig til den og være realistisk omkring de ubehagelige tanker, der var forbundet med angsten.
Det blev en fantastisk periode, hvor jeg opdagede, at jeg kunne magte det og slippe helt af med både angst og angsten for angsten. Jeg var ude og eksponere nogle af de ting, jeg havde undgåelsesadfærd over for, og opdagede, at jeg på den måde lærte en ny adfærd, som jeg mestrede, når jeg bare havde prøvet få gange.
Jeg begyndte igen at kunne gå ud med mine venner, køre i bus og tog og klare at købe ind, selv om der var kø ved kassen.
Det var stort.
Jeg lærte noget om mig selv og om, hvordan mine katastrofetanker havde styret min tilværelse. Jeg har oplevet en stor personlig udvikling, der altid vil have betydning for mig.
Venlig hilsen
K. B.